AI i klasseværelset: Fra udenadslære til tankevækkende læring

I sidste uge interviewede jeg konsulenterne fra ChatGPTKursus.dk om, hvordan undervisere kan udnytte nye AI-værktøjer uden at gå i panik over snyd og opgaveløsning. Faktisk var deres perspektiv anderledes end jeg havde ventet. De pegede nemlig på, at AI-værktøjer giver os anledning til at gentænke, hvad vi egentlig vil med undervisning.

For lad os være ærlige. Er det virkelig så vigtigt at kunne huske årstallet for den franske revolution, når Google (og nu ChatGPT) kan give svaret på splitsekunder? Det er jo skidegodt at kunne sine fakta, men hvad med at forstå hvorfor revolutionen skete, og hvilke konsekvenser den fik for samfundsudviklingen? Det er her, den dybe forståelse kommer ind i billedet.

ChatGPT som katalysator for didaktisk nytænkning

Forestil dig en historieundervisning, hvor eleverne bruger ChatGPT til at generere fakta om Napoleonskrigene. I stedet for at bruge tid på at lære datoer, kan underviseren nu bede eleverne om at sammenligne forskellige perspektiver på Napoleons rolle. Var han en frihedskæmper eller en despot? Eleverne får pludselig tid til den slags diskussioner, fordi de basale fakta ligger lige for.

Fra informant til debatpartner

Læreren bliver ikke længere primært en leverandør af information. Vigtigste opgave? At sikre samtaler, der skubber til elevernes kritiske tænkning. Ligeledes får underviseren tid til det næste niveau. Hvor elever kan hjælpes til indre dialog. Der hjælper med det ekstra skridt, der virkelig hjælper.

Opgaver med indbygget AI modstandsdygtighed

Hvis du som lærer, ændrer alle opgaver til “Forklar, hvordan du kom frem til svaret” i stedet for blot at bede om selve svaret. Hvad betyder det så? Han gjorde det før AI rigtig kom frem, men den er blevet mere relevant. Hvordan lærer vi elever at bruge AI som værktøj uden at erstatte deres egen tænkning? Jo…

Fra kontrol til tillid uden naivitet

Men hvad med snyd? Handler det ikke bare om, at eleverne nu kan få ChatGPT til at skrive deres opgaver? Jamen, har vi nogensinde kunnet kontrollere os ud af snydproblematikken? Næppe. På den anden side behøver vi ikke være blåøjede.

Relationsopbygning frem for overvågning

Undersøgelser viser gang på gang, at elever der føler sig set og anerkendt, er mindre tilbøjelige til at snyde. Af den grund giver det mening at investere i relationsopbygning frem for sofistikerede snydekontrolsystemer. Du kan faktisk teste dette ved at spørge eleverne direkte: “Hvor ville I snyde mest? Hos den lærer I respekterer og som respekterer jer, eller hos den, der konstant mistænker jer?”

• Transparent brug af AI i undervisningen
• Formativ evaluering med løbende feedback snarere end store afsluttende eksaminer
• Opgaver der kræver personlig refleksion og forbindelse til elevens liv og erfaringer, hvilket gør det betydeligt sværere og mindre meningsfuldt at outsource besvarelsen til en AI

Den svære overgang for undervisere

For mange undervisere er dette et paradigmeskifte, der kræver både mod og nye kompetencer. Faktisk har nogle af mine kolleger reageret med modstand. Forståeligt nok.

Kompetenceudvikling i en presset hverdag

Hvornår skal underviserne lige finde tid til at lære disse nye værktøjer at kende? Universiteter og professionshøjskoler burde prioritere tid til kompetenceudvikling højere. Ellers risikerer vi, at kløften mellem de teknologistærke og teknologisvage undervisere bliver endnu større.

Måske handler det i virkeligheden om at turde slippe kontrollen lidt? For når nu ChatGPT er kommet for at blive, kan vi lige så godt vænne os til tanken og begynde at eksperimentere med, hvordan vi bruger den til at skabe bedre og dybere læring. Ikke bare mere effektiv udenadslære.