Forside

Nyheder

09/11/09

Sundhedskonference – med fokus på Sundhed, Livsstil, Trivsel og Motion

 

PRESSEMEDDELELSE 

Torsdag den 19. november 2009 fra kl. 15.00 – 20.30 inviterer AOF SYD til Sundhedskonference i Sønderjyllandshallen i Aabenraa.

På sundhedskonferencen vil vi sætte fokus på sundhed, livsstil og trivsel fra flere forskellige vinkler. Rejsescenen opfører en musikalsk komedie om "Livet i overhalingsbanen", der vil være oplæg, stande og workshops og dagen slutter med et oplæg om "Livsstil og risikofaktorer" ved læge Hans Gert Jacobsen

På konferencens stande og workshops vil vi rådgive med ideer og værktøjer til at håndtere sygefravær, arbejdspladsfastholdelse og forebyggelse af sygefravær.

Stadig flere danskere rammes af sygdomme og lidelser, der stammer fra den måde, vi lever på. Dårlig og forkert kost, alkohol, rygning, stress og for lidt motion er nogle af de væsentligste årsager til, at flere danskere får stadigt og sværere ved at klare hverdagen og arbejdslivet.

Sygefraværet har i mange år været stigende – i dag melder 150.000 danskere sig syge hver dag. 1/3 af sygefraværet skyldes dårligt arbejdsmiljø – i høj grad dårligt psykisk arbejdsmiljø. Vi lever livet og arbejdslivet i ”overhalingsbanen” og mange ender i det ”røde felt”.

Fakta AOF SYD’s Center for Sundhed og Livsstil

Siden den 1. januar 2004 har AOF SYD’s Center for Sundhed og Livsstil (CSL SYD) været i drift, og vores vision er at bidrage aktivt til sundheds- og livsstilsfremmende indsatser.

Center for Sundhed og Livsstil er en del af et landsdækkende koncept, og er et velkvalificeret supplement til det etablerede behandlingssystem Bl.a. i form af kurser for virksomheder og forløb for beskæftigede, ledige, sygemeldte og andre borgere, som har brug for vejledning indenfor sundhed, livsstil, trivsel og motion.

I CSL SYD har vi ansat fysioterapeuter, kostvejledere, sundhedsfagligt personale, idrætsinstruktører, coach-uddannet personale, socialrådgiver, vejledere m.m.

Helhedsindsats

Vi har fokus på helhedstanken, hvorfor vi arbejder med både fysisk, psykisk og social sundhed – ikke kun klinisk sundhed og diagnosticering.

Livsstil handler også om at forebygge stress, nedslidning og sygdom – og i høj grad fastholde medarbejdere og forebygge lange sygdomsperiode

Se program for Sundhedskonferencen her. (inkl. mulighed for online tilmelding)

Vi står gerne til rådighed med uddybende oplysninger og siger på forhånd – TAK for optagelse.

Med venlig hilsen

Søren Tang Sørensen

Forretningsfører
AOF SYD
Nørretorv 3
6200 Aabenraa

 

Kontaktpersoner til pressemeddelelsen

Uddybende spørgsmål om:

AOF SYD:

Søren Tang Sørensen

Forretningsfører
Mobil 61 61 67 99 

Sundhedskonferencen:

Helle Hockerup

Salg- og udviklingsleder
Mobil 61 22 35 90

Center for Sundhed og Livsstil:

Tina E. Thomsen

Funktionsleder CSL SYD
Mobil 61 61 67 97


24/08/09

Sprogcenter: Tilmeldingsfrister / Prøve i Dansk og Indfødsretsprøven

Prøve i Dansk November/December 2009 – tilmeldingsfrist den 07.09.2009

Indfødsretsprøven finde sted den 09.12.2009 – tilmeldingsfrist den 04.11.2009

For tilmelding kontakt:

AOF Sprogcenter Aabenraa/Tønder
Nørretorv 5
6200 Aabenraa

Telefon 7462 6286


24/08/09

Sprogcenter: Opstart af nye Intro-hold/aftenhold i Aabenraa og Padborg

Aftenhold generelt:

Aabenraa – opstart 01.09.2009

tirsdage fra kl. 19:00-21:30
torsdage fra kl. 19:00-21:30 / Studiecenter

Padborg – opstart 01.09.2009

tirsdage fra kl. 19:00-21:30
torsdage - fyraftenshold fra kl. 16:30-19:00 eller
torsdage fra kl. 19:00-21:30

Skærbæk – er startet (løbende optag)

mandage og onsdage fra kl. 17:30-20:00

Tønder – er startet (løbende optag)

tirsdage og torsdage fra kl. 18:30-21:00


17/06/09

Temadag om sygefravær m.m.

Har I styr på sygefravær, de nye regler som indføres, nye opfølgningsregler, fraværssamtaler, mulighedserklæringer og meget mere?

Hvis ikke – så inviterer vi – på opfordring fra virksomhedsklyngen - til:

Temaarrangement om ”Regeringens Handlingsplan for sygefravær – hvilke udfordringer og muligheder giver det lederen.”

Tirsdag den 18. august 2009 kl. 13.00 – 16.00 på Folkehjem i Aabenraa.

Regeringen lancerede i juni 2008 sin store handlingsplan for sygefraværsområdet ”Sygefravær - en fælles udfordring”. Handlingsplanens 30 fokuspunkter er nu efter trepartsforhandlingerne i efteråret 2008 blevet til 39 lovforslag, der folketingsbehandles i foråret 2009. Lovpakken skal som udgangspunkt træde i kraft den 6. juli 2009, men nogle områder træder først i kraft i oktober 09 (mulighedserklæringer) og januar 2010 (4-ugers samtaler).

Denne temaeftermiddag vil fokusere på de dele af handlingsplanen der har direkte betydning for lederen. Hvad er de øgede muligheder og krav i forhold til håndtering af sygefravær på arbejdspladsen? Hvilken betydning har de forskellige lovforslag for den enkelte leder? Og hvilke organisatoriske ændringer det kan medføre?

Eftermiddagen vil give dig et klart billede af, hvilke udfordringer og muligheder du står med, når den nye lovpakke effektueres samt give plads til refleksion og dialog om, hvordan det kan håndteres i din hverdag.
Temaeftermiddagen er ikke en juridisk gennemgang af lovpakken, men vil fokusere på den praksis og de lovgivningsmæssige tiltag, man som leder skal forholde sig til når lovpakken gennemføres. Herunder hvornår de forskellige dele af lovpakken forventeligt vil træde i kraft og hvilke ”hjælperedskaber” der iværksættes sammen med lovpakken.

Oplægsholder er temaleder for sygefravær Camilla Høholt Smith fra CABI (Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats). Camilla er en af landets eksperter på sygefraværsområdet og har bl.a. været med til at afprøve forsøgsordninger i forhold til regeringens handlingsplan.

CABI er et videns og formidlingscenter, og er en selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet. CABI arbejder med alle aspekter af det rummelige arbejdsmarked, herunder sygefravær og fastholdelse.

Tilmelding til temaarrangementet bedes af hensyn til kaffen – ske til

AOF SYD, tlf. 74 62 24 23
Anne von Fintel Sostack, mobil nr. 4020 4203, mail afs@aofsyd.dk
Helle Hockerup, mobil nr. 6122 3590, mail hh@aofsyd.dk
 


30/03/09

Overskud i AOF Syd i 2008

Efter fire år med røde tal, har AOF Syd nu igen overskud på regnskabet.

Bestyrelsen og ledelsen i AOF Syd kan nu præsentere et regnskab, som i kraft af en solid fremgang og effektiv budgetstyring, viser en omsætning på 43,5 mio. kr. og et overskud på 0,5 mio. kr.

Stigningen i aktivitet er på 7,7 mio. kr. i forhold til året før og omfatter næsten alle de områder AOF Syd beskæftiger sig med. Særlig markant er stigningen indenfor sprogkurser, virksomhedskurser og kurser indenfor kost, sundhed og motion. Desuden er der kommet en række nye aktiviteter til, blandt andet forløb for personer der skal i fleksjob.

Der har været en mindre nedgang på fritidsundervisningen, mens forløb med EU tilskud er faldet helt væk. Fritidsundervisningen vil blive opprioriteret i 2009, mens bortfaldet af EU projekter er et bevidst fravalg.

Forretningsfører Søren Tang Sørensen siger om regnskabet, at det vigtigste er, at kurven er knækket og det dermed er dokumenteret, at AOF Syd er en sund forretning. Omsætningen og især fremgangen viser absolut positive takter; hvorimod overskudsgraden på 1,3 % ikke i sig selv er overvældende. `Vi skal arbejde for en større overskudsgrad de kommende år, for derved at sikre plads til nødvendige investeringer´.

Han peger desuden på, at når det er lykkedes at vende års underskud til overskud, skyldes det minutiøs styring på alle niveauer, omhyggelig disponering, optimering af ressourcerne – og ikke mindst vilje. Han understreger, at der fra alle dele i organisationen, såvel som fra bestyrelsen, har været et fantastisk medspil.

En hilsen til personalet

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen for personalet, blev det gode resultat markeret med overrækkelse af en lille raku skål til hver medarbejder - som tak for indsatsen.
Skålen er fremstillet i 100 eksemplarer, specielt til AOF Syds medarbejdere, af  keramikeren Sten Børsting, Ribe.


11/03/09

Forberedende kursus til Indfødsretsprøven

Bliv klar til Indfødsretsprøven den 17. juni 2009.

På 6 onsdage vil vi gennemgå materialet ”Danmark før og nu” samt kigge på de sidste nyheder omkring hvad der sker i Danmark her og nu.

Start: Onsdag den 6/5.09
Slut: Onsdag den 10/6.09
Tid: Kl. 19.00-21.30
Sted: AOF Sprogcenter Aabenraa/Tønder, Nørretorv 5, 6200 Aabenraa
Lokale: 0.17 (Studiecenteret) Indgang dør A
Pris: kr. 600,-
Deltager antal: Min. 12 deltagere
Lærer: Per Bjørnholt

For tilmelding og information ring venligst på tlf. 7462 6286.

Er du endnu ikke tilmeldt Indfødsretsprøven, skal vi minde dig om at sidste tilmeldingsfrist er den 13. maj 2009. HUSK man skal henvende sig personligt for tilmelding. Du kan også tilmelde dig ved første mødegang. Pris kr. 636,-.


25/02/09

Helle Hockerup bliver ny salgsleder ved AOF SYD

AOF SYD udvider nu medarbejderstaben med en salgsleder. Det sker for at sikre en bedre koordination og strategisk planlægning af salgsarbejdet, fortæller forretningsfører Søren Tang Sørensen.

I øjeblikket får vi rigtig mange henvendelser fra især private virksomheder og fagforeninger, som gerne vil tilbyde deres medarbejdere og medlemmer efteruddannelse i forbindelse med arbejdsfordelinger og afskedigelser, så det er slet ikke fordi vi mangler ordrer, tilføjer han. - Men vi har simpelthen brug for en mere professionel planlægning og styring af området.

Den nye salgsleder Helle Hockerup er særdeles godt kendt med både arbejdet og organisationen, idet hun tidligere gennem 14 år var ansat i AOF, blandt andet som udviklingschef. For godt 1½ år siden blev hun ansat som leder af det dengang nyoprettede Kompetencecenter i Aabenraa kommune og det er fra den stilling hun nu vender ”hjem” til AOF SYD.


05/02/09

AOF SYD søger nye medarbejdere

til arbejdsmarkedsområdet.

Vi er inde i en vækstperiode og forventer derfor at arbejdsmarkedsområdet inden for de næste 2 år vil forøge medarbejderstaben betydeligt.

Arbejdsmarkedsområdet, samarbejder med:

  • Jobcentrene, som anden aktør inden for områderne, forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, borgere på ledighedsydelse og førtidspensionister.
  • A-kasser, personlig afklaring til job/uddannelse for forsikrede ledige medlemmer.
  • Virksomheder, kurser for ansatte bredt inden for forskellige fagområder

Anden aktør rollen:

  • Her er opgaven vejledning – undervisning - jobkonsulent
  • Hvor fokus er korteste vej tilbage på arbejdsmarkedet

Virksomheder:

  • Her er opgaven undervisning i konfliktløsning, stresshåndtering, teambuilding, førstehjælp, EDB, FVU dansk og regning samt motion idræt og ernæring

Kan du sige ja til en og gerne flere af disse områder, så er der muligheder for dig

Som person forestiller vi os du er:

  • Motiverende
  • Resultatorienteret
  • Selvstændig
  • Fleksibel
  • Loyal
  • Rummelig
  • Samarbejdsvillig

Ansættelsesprocedure:

Første samtale

  • Her vil vi afklare om dine faglige og personlig kompetence matcher vore behov. Du har mulighed for at vurdere arbejdsopgaverne og os som arbejdsgiver.

Anden samtale

  • Vil danne grundlag for en evt. ansættelse. Der vil blive anvendt persontest

Ansættelsesform

  • Fast ansættelse, i første omgang tidsbestemt
  • Tilknytning som freelancer/timelærer. Herfra rekrutterer vi kommende medarbejdere

Ansøgningsfrist mandag den 23. februar 2009
Ansøgningen sendes til: AOF SYD, Nørretorv 3, 6200 Aabenraa. Att.: Uddannelseschef Tage Winkel

De første samtaler afholdes fra uge 10

Yderligere informationer om AOF SYD kan hentes på vores hjemmeside. www.aofsyd.dk

 

Underviser/Timelærer

AOFSYD er en virksomhed som beskæftiger sig med undervisning og vejledning af voksne og unge. Virksomheden administreres ud fra Nørretorv i Aabenraa. Vi arbejder nærmere igennem vores projektorganisation med vejledning end egentlig klasseundervisning.

Vores arbejdsplads er fleksibel, dynamisk, kreativ og fri - med plads til personlig udvikling, og stor frihedsgrad.

Vi søger på timelærerbasis en eller flere personer der har lyst til at undervise og arbejde i et team på 20 kollegaer.

Vi forventer af dig at du har kendskab til Arbejdsmarkedsområdet, gerne omkring lovgivningen for forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere. Vi har et ønske om at Du har en positiv indgangsvinkel til arbejdet med mennesker der har det svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet samt kendskab til EDB på brugerniveau. Du skal kunne undervise og formidle et budskab på en værdig og troværdig måde.

Som kollega forventer vi en person der kan udvise stor grad af fleksibilitet – du skal have vilje til at arbejde i flere projekter i organisationen. Du skal være positiv og åben og udadvendt.

Hvis du opfylder disse ønsker så skriv en skriftlig ansøgning til: AOFSYD, Nørretorv 3, 6200 Aabenraa att.: Tage Winkel.


14/01/09

Sprogcenter: Indfødsretsprøve

AOF Sprogcenter Aabenraa/Tønder afholder indfødsretsprøve den 17. juni 2009.

Tilmeldingsfrist er den 13. maj 2009. Tilmelding kan kun ske ved personligt fremmøde på sprogcenteret i henholdsvis Aabenraa ellerTønder.

Prøven afholdes både i Aabenraa og i Tønder.

Læs mere om indfødsretsprøven her.



Produceret af Adapt A/S