Forside > Kurser for ledige

Når målet er et Fleksjob

AOF SYD kan tilbyde konsulentydelser til udplacering i fleksjob.

Fleksjobforløb

Målgrupper

Indsatsen omfatter borgere der er visiteret til fleksjob, som er i stand til at gennemføre tilbud efter LAB-loven. 

Forløbslængde

Forløbet etableres med 10 timers aktivering pr. uge og matcher de nye regler om aktivering af borgere på ledighedsydelse.

Et koncentreret forløb

Fleksjobforløbet er fra start til slut et meget koncentreret forløb, hvor deltagerne i høj grad bliver konfronteret med at de har ansvar for og er nødsaget til at tage stilling til deres egen ledighedssituation i forhold til arbejdsmarkedets behov. Kun ved at tilføre deltagerne nogle effektive selvhjælpsværktøjer sikrer vi, at de påvirkes til at tage aktiv del i deres eget liv. Den fornemste opgave, AOF SYD kan varetage, er at få deltagerne til at se, at de i høj grad er ansvarlig for, at de med aktive og realistiske handlinger kan fremskynde processen og dermed deres genindtræden på arbejdsmarkedet i et fleksjob.

Processen i forløbet tager afsæt i 4 konkrete aktiviteter:

  1. En afklarende første samtale om skånehensyn, forventet arbejdstid, transportmulighed, kompetencer m.m., som er realistiske for indtræden i fleksjob. 
  2. Kvalificering af deltageren i job -og vejledningsværksted, 10 timer pr. uge.
    • Der kan tilbydes individuelle forløb såfremt skånehensyn og/eller sagsbehandleren anbefaler dette.
  3. Placering i 4-ugers praktik i virksomhed, hvor formålet som udgangspunkt er fleksjob.
  4. Etablering af fleksjob.

Der tilbydes screening med henblik på danskundervisning på FVU niveau.

Filosofi

Den procesmæssige tilgang bygger på:

  • Aktiv medvirken og selvansvar fra deltagerne.
    AOF SYD lægger op til, at den enkelte deltager selv yder en indsats. Det er den enkelte selv, der skal over målstregen. Vores bidrag er at lukke op for nye muligheder, coache, vejlede og åbne døre. 
  • Personlig fremtræden.
    Vi synliggør sammenhængen mellem den personlige fremtræden, der kommer til udtryk i sprogbrug, påklædning og kropssprog, og mulighederne for succes på arbejdsmarkedet.
  • Pligter og rettigheder.
    Vores tilgang er, at enhver borger i det danske samfund har både pligter og rettigheder. Det betyder bl.a., at enhver har pligt til at bidrage efter muligheder og evner, hvis man ønsker at få andel i samfundets goder. AOF SYD vil derfor synliggøre rettigheder og pligter overfor deltagerne.  
  • Jobsøgning og netværk.
    Vi er bevidste om at chancerne for en succesfuld tilknytning til en arbejdsplads i høj grad beror på netværk. I forløbet stiller vi vores brede virksomhedsnetværk til rådighed for deltagerne. 
  • Vi går efter resultater.
    Fokus er entydig rettet mod ressourcer, kompetencer og muligheder for deltagerne samt jobåbninger, funktioner og muligheder i virksomhederne.

Produceret af Adapt A/S