![]() |
Dansk prøver> Dansk 1 |
Dansk 1
Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del. Den skriftlige prøve ligger før den mundtlige. Den mundtlige del af prøven skal gennemføres parvis.
Den skriftlige del:
- Læseforståelse: Består af to delprøver.
- Skriftlig fremstilling: Består af tre delprøver.
Den mundtlige del:
- Mundtlig kommunikation: Består af 3 delprøver.
- Lytteforståelse: Består af 2 delprøver.
I Prøve i Dansk 1 gives en samlet karakter for henholdsvis prøvens skriftlige del (læseforståelse og skriftlig fremstilling) og prøvens mundtlige del (lytteforståelse og mundtlig kommunikation).
I beregningen af et gennemsnit for prøverne tæller mundtlig kommunikation dobbelt.
Alle ordbøger må anvendes, dog ikke ved prøverne i læseforståelse.
Prøven bedømmes efter den nye 7-trins skala.
Der afholdes ikke sygeeksamen
Dansk 2
Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del. Den skriftlige prøve ligger før den mundtlige. Den mundtlige del af prøven skal gennemføres parvis.
Den skriftlige del:
- Læseforståelse: Består af 2 delprøver.
- Skriftlig fremstilling: Består af 2 delprøver.
Den mundtlige del:
- Mundtlig kommunikation: Består af 2 delprøver.
- Lytteforståelse: Indgår som del af Mundtlig kommunikation.
I Prøve i Dansk 2 gives en karakter for hver af prøverne i læseforståelse, skriftlig fremstilling og mundtlig kommunikation, hvori der indgår lytteforståelse.
I beregningen af et gennemsnit for prøverne tæller mundtlig kommunikation dobbelt.
Alle ordbøger må anvendes.
Prøven bedømmes efter den nye 7-trins skala.
Der afholdes ikke sygeeksamen.
Dansk 3
Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del. Den skriftlige prøve ligger før den mundtlige. Den mundtlige del af prøven skal gennemføres parvis.
Den skriftlige del:
- Læseforståelse: Består af 2 delprøver.
- Skriftlig fremstilling: Består af 2 delprøver.
Den mundtlige del:
- Mundtlig kommunikation: Består af 2 delprøver.
- Lytteforståelse: Indgår som del af Mundtlig kommunikation.
I Prøve i Dansk 3 gives en karakter for hver af prøverne i læseforståelse, skriftlig fremstilling og mundtlig kommunikation, hvori der indgår lytteforståelse.
I beregningen af et gennemsnit for prøverne tæller mundtlig kommunikation dobbelt.
Alle ordbøger må anvendes.
Prøven bedømmes efter den nye 7-trins skala.
Der afholdes ikke sygeeksamen.
Indfødsretsprøve
Hvis du ansøger om dansk statsborgerskab, skal du dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for en særlig indfødsretsprøve.
Til indfødsretsprøven stilles der i alt 40 spørgsmål om danske samfundsforhold, dansk kultur og dansk historie.
For at bestå skal svarene på 32 ud af de 40 spørgsmål være korrekte. Hvis ansøgeren ikke består, kan han eller hun gå op igen til næste prøvetermin.
Prøven bliver afholdt to gange om året i juni måned (sommerterminen) og i december måned (vinterterminen). Der afholdes ikke sygeeksamen.
Det koster 673 kr. at gå til indfødsretsprøven.
Deltagere i indfødsretsprøven skal medbringe legitimationen med foto udstedt af en dansk offentlig myndighed, som f.eks. opholdskort, fremmedpas eller konventionspas, pas eller identitetskort med foto udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-medlemsland ved indfødsretsprøvens afholdelse.
Medborgerskabsprøven
For at få tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse i Danmark skal man som ansøger blandt andet have opnået 15 point for medborgerskab. De 15 point kan enten opnås ved at have deltaget aktivt i foreninger m.v. i mindst et år eller ved at bestå medborgerskabsprøven.
Medborgerskabsprøven er en prøve med 15 spørgsmål om det danske samfund og hverdagsliv - bl.a. foreningslivet, rettigheder og pligter og det danske arbejdsmarked - samt dansk historie og kultur.
Alle 15 spørgsmål er multiple choice-spørgsmål, hvor det rigtige svar skal angives med kryds blandt flere valgmuligheder.
For at bestå prøven skal der svares rigtigt på mindst 10 af de 15 spørgsmål.
Prøven varer i alt 30 minutter.
Integrationsministeriet har udarbejdet et hæfte – Fakta om Danmark – som man bør læse før prøven. Alle spørgsmål i prøven kan besvares ud fra oplysningerne i dette hæfte. Men man kan ikke medbringe hæftet eller andre hjælpemidler til prøven.
For at kunne deltage i medborgerskabsprøven skal du medbringe legitimation med foto.
Læs mere på hjemmesiden nyidanmark.dk





