Forside > Kurser for ledige

Et arbejde i uniform?

Forberende og afklarende højskolekursus til Politiet, vagtselvskaber og Kriminalforsorgen...

Vil du være politibetjent?

-Så gi´r vi dig muligheden

Højskolen Østersøen og AOFSYD har lavet en spændende og udbytterig uddannelse, der styrker dine muligheder for at slippe igennem nåleøjet til Politiskolen.

Du indgår i en gruppe med andre unge, der også brænder for at blive
politibetjent. Kammeratskab, tætte relationer og knaldhårde udfordringer
vil blive din dagligdag.

Politiet får brug for mange unge mennesker i de kommende år. Derfor tilbyder vi nu dette forberedende, afklarende og opkvalificerende forløb.
Du kan læse mere om politiets krav og ansættelseskriterier

Kurset henvender sig til dig, som har interesse og lyst til at kvalificere dig til uddannelse og job indenfor politi, vagtselskaber eller kriminalforsorgen. Men der er nogle betingelser:

  • Du skal være fyldt 18 år.
  • Du skal have dansk statsborgerskab eller på vej til at få det.
  • Du skal have en ren straffeattest.
  • Og i øvrigt skal du have interesse for dine medmennesker.

Du får et højskoleophold og mange sociale kompetencer, der er uundværlige for en politibetjent. Du bor, spiser og modtager undervisning på Højskolen Østersøen. Her lærer du nye mennesker at kende og får nye venner.

 

Varighed og opstart:

  • 3. januar - 8. maj 2010
  • 29. august - 18. december 2010

 

Målsætning:

I løbet af de 16 uger vil du gennemgå en boglig, fysisk og social
opkvalificering, der styrker dine muligheder for optagelse indenfor Politiet og Kriminalforsorgen.

 

Pris:

1350,- kr. pr. uge for dobbeltværelse og 1650,-kr pr. uge for enkeltværelse (Hvis forløbet kan godkendes i en jobplan – Så er det gratis for dig).

 

Forløbs- og Indholdsbeskrivelse:

Indledende personlig samtale med Højskolen Østersøen ud fra kriterier fastsat efter råd og vejledning fra Politiet.
Kompetenceafklaring & Intro til politiuddannelsen:
Dansk, tysk, almen viden, fællesfag, EDB, Coopertest.
Alt sammen for at tilrettelægge og tilpasse den efterfølgende afklaring efter den enkeltes behov.
Opkvalificering & Afklaring

 

Der undervises i:

Dansk, tysk, almen viden, fællesfag, samfundsfag, EDB, Coopertest, samtaleteknik, styrketræning, løbetræning, svømning.
Ekskursioner – Fængsel eller politistation.
1 uges rejse.
Under hele kurset vil personlig udvikling vægtes.
Afslutning & Individuel afklaring

 

Der afvikles afsluttende prøver i:

Dansk, samfundsfag, svømning og coopertest. Gennemgang af ansøgningsskema m. relevante papirer. Udarbejdelse af ansøgning. Individuel vejledning omkring det videre forløb.

 

Kontakt:

For tilmelding eller yderligere spørgsmål: Kontakt Uddannelsesassistent Anne von Fintel Sostack på tlf: 4020 4203

eller kontakt Højskoleforstander Peter Buhrmann på tlf: 7462 4700


Produceret af Adapt A/S